<$BlogRSDUrl$>

20031206

Nej til Eclipse - derfor! 

Well, jeg fandt lige et press-release på netbeans.org, og i øvrigt også et udsagn på java.net til at bakke det op.

Årsagen til at Sun har valgt at sige nej tak til Eclipse.org er tilsyneladende, at NetBeans 4.0 bliver den "major overhaul" som NetBeans netop har brug for, for at kunne konkurrere mod Eclipse.. Og samtidig bliver "Rave", eller rettere Sun Java Studio Creator, baseret på NetBeans 4.0.

Dette er ellers ikke det samme som jeg fik at vide da jeg mand-til-mand fik demonstreret "Project Rave", og spurgte om det var baseret på NetBeans ;)

Men skidt, nu giver det da i det mindste god mening, at Sun har takket nej til Eclipse.org!

Nyt developer-site på sun.com 

Det viser sig faktisk at der er lidt mere i redesignet af java.sun.com end hvad man lige umiddelbart ser..

Sun har nemlig lanceret et helt nyt developer-site på developers.sun.com. Tilsyneladende er det et supplement til java.sun.com, der egentlig koncentrerer sig om mange af de samme ting, men er struktureret helt anderledes, og så er der i øvrigt også kommet en del nyt til, som tidligere ikke har været så let at finde frem til.

Der sker sgu noget - det er herligt.. Først JWSDP 1.3, så J2EE 1.4 med gratis applikationsserver, dernæst nyt site, og i morgen.. Sun Java Studio Creator? Det er vi nok en del der håber ;)

(sjovt - jeg havde faktisk overvejet hvordan det kunne være der slet ikke var sket noget på java.sun.com en hel uge ;))

20031205

Project Rave får nyt navn 

Suns kommende "killer"-værktøj (som alle håber på at det bliver), tidligere benævnt under kodenavnet "Project Rave", har nu - allerede inden nogen stort set udenfor sommerens Java ONE overhovedet har set værktøjet - skiftet navn til Sun Java Studio Creator.

I øvrigt har Sun ONE Studio også skiftet navn til Sun Java Studio. Og det er jo fint nok med det..

Læs om alle Suns udviklingsværktøjer ved at trykke her.

Sun afviser Eclipse 

Hmm... Jeg ved ikke helt hvad jeg skal synes om det, men Sun har afvist at være med i Eclipse-organisationen..

Umiddelbart synes det er et rigtig, rigtig dårligt valg, da Eclipse tilsyneladende høster langt flere roser fra anmeldere og udviklere verden over, end Suns "egen" Netbeans gør.. Det er egentlig ret ærgerligt for Sun (og Netbeans.org), for Netbeans kan faktisk langt mere "fra fødslen" end Eclipse.

Med en standard-installation af Eclipse kan man lave Java-klasser og Eclilpse-plugins, og stort set ikke mere end som så. Med Netbeans kan man det samme, samt redigere XML, JSP, HTML, redigere Swing applikationer og applets, og mange andre ting..

Men da Eclipse måske er mere moderne og responsivt (hvilket er pga. SWT hvor Sun bruger deres egen Swing), vinder det kraftigt terræn.
Og det er ikke kun IBM der bruger det. Borland, Oracle m.fl. har også valgt at være en del af Eclipse.

Årsagen til Suns valg skal måske findes i deres kommende, måske "killer"-, værktøj som skal få antallet af Java-udviklere op fra ca. 3 millioner til ca. 10 millioner!? Lad os håbe at Rave ikke kommer til at skuffe, når nu Sun umiddelbart skuffer med deres afvisning af at samarbejde om et fælles værktøj til Java-udviklere..

Nyt look på java.sun.com 

Suns website for udviklere, java.sun.com, har netop fået nyt udseende i dag.

Det nye look følger stilen op fra java.net.
Udmærket! :)

This page is powered by Blogger. Isn't yours? Site Meter